Fiskeriflåden Illustreret 2016 kan købes hos forhandlerne eller direkte herfra hjemmesiden.

Gratis : bliv abonnent på FFI - så får du 2015 udgaven gratis. info@fiskeriflaaden.dk  

 

 

 

 

  •   
  •  

 

  •  
  •   
  •  
  •  
  •  
  •    

Gustav og Linse besøger Hanstholm

GustavLinse72dpi.jpg
Linse Kessler og Gustav Salinas var, trods en hyggelig fisketur med Kaj Christiansen, ikke den erfarne skippers næste dæksfolk. Gustav synes at fisk lugter" helt vildt" og Linse måtte ofre sig over rælingen på turen. Men begge synes de at Kaj var "helt vild sejg" Foto: Ole Iversen
09-05-2012

Selv om det fra TV3 er meget hemmeligt, så har mange thyboer opdaget at reality stjernerne Linse Kessler og Gustav Salinas besøger Thy i denne uge. Tirsdag var de to på fisketur fra Hanstholm med Kaj Christiansen på ”Pluto”. TV holdet var selvfølgelig også med på turen til fiskestedet 4 km fra Hanstholm. Tilbage i havnen snurrede kameraerne mens Gustav med rynket næse, iført fiskertøj rensede tarmene ud af torsk og rødspætter. Linse stod i baggrunden, for hendes tommelange negle var ikke det mest praktiske at rense fiks med. Aadd …siger Gustav. Jeg kan ikke klare lugten af fisk – den er ulækker. På dækket stod Kaj Christiansen med et halvsmørret grin. Jeg tror han vendte øjne af os flere gange, siger Linse Kessler, der måtte ofre til Kong Neptun undervejs. - Men så så han ikke at jeg smed nogle af de store fisk ud. Jeg går vildt meget op i dyrevelfærd, og jeg synes det var synd for fiskene, sagde realitystjernen der i øvrigt synes at ”Kaj er vildt sej…”

Produktionsfolkene fra TV3 ville ikke fortælle hvad meningen var med optagelserne. På spørgsmålet om det er en ny reality udsendelse på TV3 til efteråret med Linse og Gustav sammen for første gang , så grinede produktionschefen og sagde : det kunne jo være et godt gæt. Hos TV3 presseafdeling var der ikke meget mere at få at vide om meningen med opholdet i Hanstholm. Men Facebook er gået i selvsving efter at de to dukkede op i Thisted og i Hanstholm centret i går. I morgen går turen ud med en fiskebil og senere venter noget surfing i Klitmøller. I går var de to i øvrigt på besøg hos wrestleren Asbjørn Riis på Mors. 
 

Fiskeri Flåden - www.fiskeriflaaden.dk

Ultimate Web