Fiskeriflåden Illustreret 2016 kan købes hos forhandlerne eller direkte herfra hjemmesiden.

Gratis : bliv abonnent på FFI - så får du 2015 udgaven gratis. info@fiskeriflaaden.dk  

 

 

 

 

  •   
  •  

 

  •  
  •   
  •  
  •  
  •  
  •    

Ny omsætningsrekord på fiskeauktion

30_HAPO_auktion.jpg
03-01-2012
Fantasi år for Hanstholm Fiskeauktion.  
540 mio. kroner blev årets resultat for Hanstholm Fiskeauktion, efter at det allerede den 22. november satte ny rekord, da omsætningen passerede 501 mio. kroner. Nu er resten af året talt med og trods mange dage røg på grund af blæsevejr, ender fiskeauktionen med et årsresultat, som auktionsmester Jes Holm Sørensen betegner som et ”fantasi år”. Tilførslerne og prisudviklingen har været med os. Vi har i Hanstholm vist at vi er gode til at fastholde tilførslerne af fisk til havnen og give fiskerne nogle høje priser.   
Men der er mange udfordringer. I 2012 vil vi arbejde på at forny os på fiskeauktionen, og her kunne en hurtigere omsætning af fisken, måske allerede inden den er landet, være en mulighed, blandt andet ved hjælp af internettet. Det kan være en fordel for nogle af de store skibe, med en ny mulighed for via auktionen, at sælge lasten allerede på vej ind. Men også for de små skibe skal vi være på mærkerne. Der stilles stadig større krav til sporbarhed, og endnu kender vi ikke helt fremtidens fulde omfang af disse krav, men her ligger en stor udfordring for de mindste fartøjer. Ikke mindst i at fortsætte og udvikle samlecentralsystemet, som er et rigtig godt system, især for dem. Her skal vi have sporbarheden indarbejdet endnu mere. Men nu tager vi en måned ad gangen, siger Jes Holm Sørensen, der her og nu bare glæder sig over det flotte år for auktionen i Hanstholm, som er landets ubetinget største havn, når det gælder konsumfisk.  
Auktionsmester Jes Holm Sørensen.

 

Fiskeri Flåden - www.fiskeriflaaden.dk

Ultimate Web