Fiskeriflåden Illustreret 2016 kan købes hos forhandlerne eller direkte herfra hjemmesiden.

Gratis : bliv abonnent på FFI - så får du 2015 udgaven gratis. info@fiskeriflaaden.dk  

 

 

 

 

  •   
  •  

 

  •  
  •   
  •  
  •  
  •  
  •    

Ny trawler til Hanstholm

HM408 1.jpg
16-11-2009

Færøsk trawler købt til Hanstholm. 21. maj forliste Hanstholm trawleren ”Blue Lady” under industrifiskeri 16 timer fra Hanstholm. Hele besætningen blev heldigvis reddet, og nu har skipper Per Sørensen endeligt fundet det skib, som skal blive den nye HM 408 Blue Lady.
Måtte til Færøerne.
Skipperen skulle helt til Færøerne for at finde det helt rigtige skib. Her fandt Per Sørensen trawleren Randi, netop ombygget for 4-5 millioner, men kriseramt og derfor oplagt i Torshavn. Men skibet havde præcis det jeg gerne ville have, og så var prisen særdeles attraktiv, fortæller skipperen, der hurtigt fik handlen ordnet med advokaterne og for tre uger siden sejlede skibet den lange vej til Hanstholm.
Tidligere hjemmehørende i Hanstholm.
Igen – kunne man sige. For skibet som nu hed Randi, havde tidligere været hjemmehørende i Hanstholm som Jøkull. Siden er trawleren blevet betydeligt ombygget og har fået shelterdæk, og ny maskine plus meget andet. Og nu forestår yderligere en større ombygning og renovering, fortæller Per Sørensen, der i forrige uge sejlede kutteren til Agger, hvor skibet indvendig skal renoveres.
Total renovering inde venter.
For især opholdsrummene for besætningen og på broen, trængte til en overhaling. Per Sørensen købte den forlængede trawler, med styrehus foran for 2,9 mio. kroner, og ombygningen forventes at kunne koste op til 2 mio kroner. Blandt andet skal shelterdækket helt lukkes, der skal nye instrumenter i styrehuset, og lasten skal genopbygges til dansk fiskeri. Og meget vigtigt, skibet skal selvfølgelig ikke være rød og hedde ”Blue Lady”, så den rigtige dybblå farve som danske fiskekuttere har, skal selvfølgelig også på skroget af Blue Lady.
Samlet pris 5 mio. for det "nye" skib.
Den samlede pris for den nye Blue Lady forventes at ende i omegnen af 5 mio. kroner, og så er Per Sørensen, og hans to mand på dækket klar til fiskeri, efter konsum i otte måneder og industrifiskeri i sommermånederne. Blue Lady forventes at være klar omkring 1. februar.

Fiskeri Flåden - www.fiskeriflaaden.dk

Ultimate Web